Kun fem procent kvinder kan leve som professionelle fodboldspillere i Danmark. Resten balancerer et liv med arbejde, uddannelse og fodbold. Det kan hindre klubberne i at udvikle dansk kvindefodbold til et højt internationalt niveau. 

Af Alma Kjær Agergaard og Sarah Wittrup Johannessen 

Klokken syv ringer vækkeuret, og en skoledag fra otte til fire venter. Efter undervisningen kører Agnete fra Aalborg til Thisted for at træne. Når træningen er overstået, tager hun køreturen hjem igen. På skrivebordet ligger lektierne, og aftensmaden står klar i køleskabet. Klokken er snart ti, og Agnete kan nu gå i seng og starte forfra den næste dag klokken syv. 

Det var Agnete Marcussens hverdag, da hun spillede i klubben FC Thy Thisted. Og sådan ser dagene ud for de fleste kvinder i professionel fodbold i Danmark. Lønnen til kvinderne i den bedste danske fodboldliga er på et niveau, hvor de færreste går på fuldtid i fodbold. Ifølge flere klubber er det med til at gøre det svært at udvikle dansk kvindefodbold til et højt internationalt niveau. 

Cirka ti kvinder lever af at spille fodbold i den bedste kvindeliga i Danmark, Gjensidige Kvindeliga. Det vurderer ligachef Nicolai Kaas Nordstrøm. De resterende cirka 190 fodboldspillere må i stedet leve af en dual career, som betyder, at de studerer eller arbejder samtidig med, at de spiller professionel fodbold på deltidskontrakt.  

“I 2019 var der 43 kontraktspillere i ligaen. I dag er der over 200. Så det går den rigtige vej. Spillerne får væsentligt flere penge end for bare fem år siden,” forklarer ligachefen.  

I Sundby Boldklub, der ligger nummer otte i Gjensidige Kvindeliga, får spillerne, ifølge klubbens cheftræner Frank Johnsen, mellem 3.000-15.000 kroner om måneden. Hos ligaens andenplads, Brøndby IF, får spillerne mellem 5.000-15.000 kroner om måneden, forklarer sportschefen for den sjællandske klub Claus Jensen. I begge klubber har samtlige spillere arbejde eller uddannelse ved siden af. 

“Hvis jeg fik en løn, der gjorde at jeg kunne spare op og leve af det, så ville jeg da foretrække at være fuldtidsprofessionel,” forklarer midtbanespiller for Bøndby IF Julie Tavlo, der er uddannet skolelærer og arbejder deltid begge steder.  

Til sammenligning beregnede Ekstra Bladet i 2021 gennemsnitslønnen for fodboldspillere i herrernes øverste liga, Superligaen, til at være en månedsløn på lidt over 100.000 kroner. 

En dual career kræver tid 

Midtbanespilleren for Bøndby IF kan mærke dobbeltkarrieren på fodboldbenene. 

“Når du kommer ud og skal præstere ude på banen, så har du brugt din energi på noget andet inden. Det er klart, at det kan ses på ens præstationer, men også på skader og restitution,” siger Julie Tavlo og forklarer, at der er mange skader i dansk kvindefodbold.  

Morten Brammer Olesen er Dual Career konsulent hos Team Danmark, og han hjælper dagligt elitesportsudøvere med at balancere deres sportskarriere og uddannelse, så atleterne får tid til at kunne gøre begge dele. Han oplever mange positive effekter ved en dual career, som eksempelvis psykologisk tryghed i svære perioder med skader og sygdom, men han anerkender, at det kræver meget tid og kan give udfordringer:  

“Når spillerne har en dual career, så har de også flere forpligtelser. De bruger mere tid i hverdagen, som kan gå ud over deres restitution, søvn og mange andre ting, som er ekstremt vigtige i forhold til deres sportslige præstationer. Det kræver, at man finder den gode balance, samt at atleterne er en del af en ordning på uddannelsesinstitutionen, som tilbyder fleksible rammer og andre støtteforanstaltninger”. 

En fælles opgave 

Sportschef Claus Jensen fra Brøndby IF kalder på flere penge fra DBU til at gøre sine spillere fuldtidsprofessionelle. Han forklarer, at de gode resultater kunne være nemmere at skaffe, og at det vil højne standarden af kvindefodbold i Danmark. 

“Hvis vi kunne træne på alle tider, ville det være helt perfekt.” 

Hos DBU mener man, at lige vilkår for professionelle fodboldspillere handler om mange forhold og ikke bare løn. Mange af de forhold, der skal ændres, ligger hos klubberne, fordi de er selvstændige virksomheder.  

“Det er ikke DBU’s opgave at gøre fodboldspillerne fuldtidsprofessionelle. Det er klubbernes opgave. Vi har dog en fælles opgave i at styrke produktet, så klubberne kan give spillerne endnu bedre forhold,” fortæller ligachef Nicolai Kaas Nordstrøm.  

Han forklarer, at DBU i stedet arbejder på at sætte mål og lave workshops for klubberne, som kan hjælpe dem med at gøre kvindefodbold til en overskudsforretning. 

Om Gjensidige Kvindeliga nogensinde bliver en overskudsforretning, tvivler fodboldkommentator ved TV2 Morten Bruun på. Men han oplever, at det er ude af trit med tiden, hvis ikke klubber og sponsorer prioriterer kvindefodbold uanset indtjeningen:  

“Det ligger bare i tiden. Vores skoler er jo heller ikke kun til de små og store drenge.” 

Han vil ikke kalde kvindeligaen for særlig attraktiv og forklarer, at der stadig mangler tilskuere og interesse. Det har Kvindedivisionsforeningen i samarbejde med DBU i 2018 forsøgt at løse med en femårig handleplan for ligaen. Ligachef Nicolai Kaas Nordstrøm forklarer, at Danmark er ti til 15 år efter lande som eksempelvis Sverige, Frankrig og England, der har haft langt bedre fodboldresultater på klubniveau. 

Bedre fodbold i udlandet 

Den professionelle fodboldspiller Luna Nørgaard Gevitz, der til dagligt spiller i forsvaret i den franske klub Montpellier og på det kvindelige landshold, startede sin karriere i Danmark. Hun har tidligere spillet i den franske klub, Guingamp og i BK Häcken i Sverige. I Sverige oplevede hun en stor ændring i måden, hvorpå man ser og spiller fodbold som kvinde.  

“Der var ligestilling mellem kvinderne og herrerne. Vi delte faciliteter som styrkelokaler, mødelokaler, og stadion. Vi spiste morgenmad sammen og diskuterede, hvilke træningstider, man skulle have. På den måde var der ikke et hierarki”.  

Luna Nørgaard Gevitz behøvede heller ikke at tænke på andet end fodbold, fordi de strukturerede rammer gjorde, at forsvarsspilleren kunne udvikle sit talent. Hun anerkender, at BK Häcken har bedre vilkår end andre svenske klubber. Dog har den svenske spillerforening forhandlet en kollektiv aftale om en overenskomst, som blandt andet giver alle kvindelige spillere i Sverige pension og barselsforhold, hvilket adskiller sig fra Danmark.  

“Hvis ligaen i Danmark skal løfte sig, skal der også komme bedre spillere fra udlandet til for at højne niveauet. Næsten alle landsholdsspillere spiller i udlandet, fordi det er der, der er bedre fodbold, vilkår, og det er der, man udvikler sig mest,“ fortæller Luna Nørgaard Gevitz. 

To forskellige økosystemer 

Som Nicolai Kaas Nordstrøm udtrykker det, har Sverige har mulighed for at betale spillerne bedre, fordi Sverige præsterer bedre, og at det i højere grad kan betale sig at investere i kvindefodbold i Sverige, uden sponsorer og klubber får underskud, fordi Sverige over en længere periode har præsteret bedre på såvel landshold som klubfodbold. Derfor er økonomien mere bæredygtig omkring kvindeelitefodbolden i SverigeDet er Katja Moesgaard fra Kvindedivisionsforeningen enig i og forklarer, at det samme gælder for herrefodbold:   

“Man skal honoreres for sit arbejde, men man kan dog ikke sammenligne lønnen for kvinderne med herrefodbold, fordi det er et andet økosystem.” 

Klubberne i herrefodbold kan tjene høje beløb på kampe, tv-udsendelser og sponsorer. Dermed kan klubberne betale herrerne en høj løn uden at gå i minus, forklarer Katja Moesgaard. 

I klubber som HB Køge og Fortuna Hjørring kan de dog prioritere lidt højere løn og bedre forhold til spillerne end andre klubber i Danmark. Forsvarsspiller i HB Køge, Agnete Marcussen, der skiftede fra Thy Thisted til HB Køge i sommer, har alligevel valgt at studere deltid ved siden af:  

“Jeg ville kunne leve af det. Men der er jo også folk, der kan leve af en SU,” fortæller hun.  

Kvindedivisionsforeningen arbejder dog på at ændre dette ved at sætte større fokus på kvindefodbold. DBU har de seneste år haft fokus på at udvikle kvindefodbolden, blandt andet ved at nedsætte en Kvindekommission, der i en rapport fra 2018, formulerede, at udviklingen af kvindefodbold ikke blot er et spørgsmål om lige vilkår, men om at forløse et potentiale, der kan styrke sportsgrenen generelt:  

“Lige nu overhales vi af mange andre lande. Der findes næppe nogen sport, der er blevet svækket af at få begge køn med.” 

Mandesport og kvindesport  

Kulturordfører for Nye Borgerlige, Mikkel Bjørn, er enig i, at lønnen til de kvindelige fodboldspillere er et spørgsmål om, hvor stor efterspørgslen på kvindefodbold er og skriver i et mailsvar:  

“Med andre ord er det ikke noget, vi som politikere skal blande os i, men noget, der reguleres af markedet”. 

Det er idrætsordfører for Socialistisk Folkeparti Charlotte Broman uenig i. Hun mener, at forskellen på mandesport og kvindesport er et overset område i ligestillingsdebatten i Danmark.  

“Når vi snakker ligestilling, så skal vi ikke lade det være op til markedskræfterne, så bliver vi nødt til at gå aktivt ind i den problemstilling. Fodbold er den mest hypede sportsgren herhjemme. Men det er et problem, at det er på markedsvilkår,” uddyber hun. 

Hun mener, at politikerne har et ansvar for at pålægge både DBU og klubberne at være mere aktive og ikke kun være afhængige af markedskræfterne, så kvinderne kan få bedre forudsætninger for at blive skarpe spillere. 

Udviklingen er i gang 

De første krav om ligestilling i fodbold er dog begyndt at dukke op. UEFA har i november 2022 besluttet, at de store herreklubber fra sæsonen 2024/25 skal støtte kvindefodbold, hvis de vil spille i de tre europæiske klubturneringer. Kravet indebærer, at klubben som minimum organiserer aktiviteter for kvinder, men sætter ikke yderligere krav til, hvor gode vilkår kvinder i fodbold skal have.  

Lige nu er der stadig lang vej til at komme i mål og få den danske liga på internationalt niveau, det anerkender både DBU og Kvindedivisionsforeningen. De mener, at det vil tage tid at kunne få lønningerne op, men at udviklingen af dansk kvindefodbold er i gang og langsomt kan udvikles ved at skrue på andre parametre end blot løn. 

Fodboldspiller Julie Tavlo fra Brøndby IF er klar i spyttet i forhold til spørgsmålet om at øge niveauet. Det kan kun styrkes med bedre vilkår:   

“Vi kan ikke bare præstere under de samme vilkår, som der altid har været. Hvis vi skal højne niveauet, bliver vi nødt til at have andre vilkår end dem der har været førhen.”